København
Nyhet Artikkel på Engelsk|14.09.11

Værdien i det selvorganiserede

Lauren Bon and the Metabolic Studio, Strawberry Flag (Independence Eve Stationary Parade), 2010.

For 6. år i træk åbner den alternative kunstmesse Alt_cph i Fabrikken for kunst og design (en gammel fabrik, der huser en stor mængde atelierer). Messen, som åbner fredag 16. september, er kendetegnet ved at fokusere på selvorganiserede institutioner og platforme, er i år kurateret af kunstneren Anja Franke, som har stor erfaring med selvorganiserede institutioner lige fra 1990ernes Max Mundus til det nuværende Instant Herlev Institute som gennem de sidste seks år har arrangereret ambitiøse udstillinger i forstadsbyen Herlev – både i det offentlige rum og i Frankes private parcelhus og have.

Omdrejningspunktet for årets messe er «Encounters» – hvilket måske er en mere præcis beskrivelse af, hvad der faktisk foregår på Alt_cph, som ikke er en kommerciel messe men som mere handler om at opleve kunst og bygge netværk.

– I virkeligheden burde alle virksomheder i Danmark møde op på Alt_cph og lære noget af disse alternative måder at organisere og kommunikere på. Mange af de selvorganiserede initiativer rummer jo en værdi som andre dele af samfundet kunne få glæde af. Det er jo ikke projekter, der bliver ramt af en finanskrise eller går i stå. Det er en særlig måde at leve på og organisere sig på, som har et helt andet udgangspunkt, siger Anja Franke til Kunstkritikk.

I år har messen ikke kun nordiske deltagere (N55, Det fynske kunstakademi, Mustarinda, Koh-i-noor, Kultivator, The New Beauty Council og andre), men også bidrag fra New York og Chicago, og også fra Los Angeles, hvor der er en særlig tradition for selvorganiserede institutioner som for eksempel Metabolic Studio, som holder til under et motorvejsnet i L.A. og som arbejder i krydsfeltet mellem kunst og bæredygtighed i form af beplantning, vandreservoirer etc. I København vil Metabolic Studio opføre paraden Strawberry Flag på åbningsdagen. Alt_cph byder endvidere på et ekstensivt program af performance og talks.

I samme weekend pågår den mere traditionelle kunstmesse Art Copenhagen i Forum på Frederiksberg.

Skriv innlegg
Navn (kun innlegg under fullt navn tillates)*:

E-post (vises ikke)*:

Kommentar*:

Send

Leserinnleggene er en viktig del av Kunstkritikk. Vi er derfor svært glad for at du bidrar til vårt leserforum. Vi ber alle følge vanlige regler for høflighet. Husk at du står ansvarlig for dine egne innlegg. Vi godtar derfor kun innlegg under fullt navn.

Redaksjonen leser ikke innlegg før publisering, men følger debatten fortløpende. Vi forbeholder oss retten til å fjerne innlegg som er usaklige, inneholder personangrep eller som vi av andre grunner finner upassende. Dette skjer uten forhåndsvarsel, og fullstendig etter skjønnsbaserte vurderinger gjort i redaksjonen. I leserinnlegg godtas kun tekst, ingen bilder, video, html-kode el. Lykke til med debatten!