Nyhet 11.11.15

Stine Hebert forlader Det Fynske Kunstakademi

Det Fynske Kunstakademis udstillingsrum.

Det Fynske Kunstakademis udstillingsrum.

Bestyrelsen for Det Fynske Kunstakademi oplyser idag, at Stine Hebert fratræder som rektor for akademiet til årsskiftet.

«Stine Hebert har valgt at fratræde sin stilling som konsekvens af manglende klarhed over de politiske ambitioner for akademiets fremtid, der har vanskeliggjort ledelsen og udviklingen af institutionens visioner,» lyder det i pressemeddelelsen.

Det Fynske Kunstakademi er en selvejende institution beliggende i Brandts-komplekset i hjertet af Odense. Akademiet har status af videregående uddannelse og finansieres via driftstilskud fra Kulturministeriet, Odense Kommune og fundraising.

Bestyrelsen takker Stine Hebert «for hendes store indsats gennem de sidste tre år, som rektor i en periode med konstant økonomisk og politisk pres,» siges det i den knappe pressemeddelelse, hvor det altså ikke fremgår tydeligt om de manglende «politiske ambitioner» for stedets fremtid, der ligges til grund for rektors fratrædelse, handler om Odense kommune eller om Hebert har savnet opbakning på bestyrelsesniveau, fra de politiske repræsentanter i bestyrelsen, der er udpeget af Odense byråd.

Stine Hebert.

Stine Hebert.

«Stine Hebert har arbejdet målrettet på at cementere akademiets høje kunstfaglige niveau og har haft succes med at positionere os internationalt. Vi vil nu arbejde på at finde en afløser, der kan fortsætte arbejdet med et Kunstakademi udenfor København, som er synlig på det internationale kunst-landkort», siger bestyrelsesformand Poul Falck.

Stine Hebert tiltrådte stillingen som rektor for Det Fynske Kunstakademi i marts, 2013. Før da kom hun fra en stilling som kurator på Kunsthal Charlottenborg. Hebert vil fremover koncentrere sig om sit kuratoriske arbejde.

Professor og prorektor Kristine Kemp vil blive konstitueret som rektor fra årets udgang.

Bestyrelsen af Det Fynske Kunstakademi består af: Poul W. Falck (konst. formand), Malene Ratcliffe, Maria Finn, Bo Libergren, Dorthe Hjertstedt, Mads Damsbo, Iben Lindhart, Kristine Kemp, Barbara Læssøe Stephensen, Jonas Vang Hansen, Katrine Skovsgaard.

Skriv innlegg
Navn (kun innlegg under fullt navn tillates)*:

E-post (vises ikke)*:

Kommentar*:

Send

Leserinnleggene er en viktig del av Kunstkritikk. Vi er derfor svært glad for at du bidrar til vårt leserforum. Vi ber alle følge vanlige regler for høflighet. Husk at du står ansvarlig for dine egne innlegg. Vi godtar derfor kun innlegg under fullt navn.

Redaksjonen leser ikke innlegg før publisering, men følger debatten fortløpende. Vi forbeholder oss retten til å fjerne innlegg som er usaklige, inneholder personangrep eller som vi av andre grunner finner upassende. Dette skjer uten forhåndsvarsel, og fullstendig etter skjønnsbaserte vurderinger gjort i redaksjonen. I leserinnlegg godtas kun tekst, ingen bilder, video, html-kode el. Lykke til med debatten!