Kopenhagen Contemporary Art Weekend, København
Nyhet 24.08.11

Seminar om kunstkritikken og de sociale medier

 

 

 

 

 

 

Den årlige kunstweekend i København, Kopenhagen Contemporary, som arrangeres af websitet Kopenhagen.dk er efterhånden blevet en fast markering af starten på efterårssæsonen, som majoriteten af de københavnske institutioner og gallerier tilslutter sig.

I år står Kopenhagen desuden bag seminaret Let’s talk about art & social media, som sætter fokus på de sociale mediers betydning for kunstscenen og ikke mindst kunstkritikken – et naturligt interesseområde for Kopenhagen, som fra at være et ugentligt nyhedsbrev som (med ferniseringslister, billedreportager og interviews) har informeret om den københavnske kunstscene, er gået over til at agere med næsten daglige opdateringer via Facebook.

Ifølge chefredaktør og grundlægger Torben Zenth vil Kopenhagen fremover i udgangspunktet være et socialt medie: «Vi vil gerne forme det community, som kan blive omdrejningspunktet på den københavnske kunstscene. Det er en ny form for kritik, eller kunstsamtale, som ikke er så udbredt herhjemme endnu og derfor har vi inviteret nogle udenlandske kritikere som har erfaring indenfor området til at diskutere de nye præmisser og udfordringer.»

Jeppe Hein, Mobile Mobile, Galleri Nicolai Wallner, 2010. Courtesy Galleri Nicolai Wallner.

Blandt seminarets hovednavne er den aktive sociale medie-blogger Paddy Johnson (artfagcity.com / @artfagcity) fra New York. På en ferniseringsaften i New York kan man ofte følge hendes direkte «tweet» fra byens udstillinger – som når hun tidligere på året konstaterer: «Gallerist on the bicycle powering Jeppe Hein’s light bulb sculpture at 303 gallery is visibly tired.» En tweet som gav god mening for de som havde set dette værk i København hos galleri Nicolai Wallner tidligere på året. Spørgsmålet er naturligvis om de sociale medier kan give mere end blot en fornemmelse af «breaking news» – at være tæt på kunstbegivenhederne mens de sker – om formatet rummer et mere dybdegående kunstkritisk potentiale som går ud over kunstscenens festlige, sociale dimensioner?

Øvrige talere på seminaret er kritikeren Mark Rappolt fra ArtRewiew i London, Angelina Russo fra Museum3 i Melbourne, social media developer Laura Jul fra København og Asbjørn Poulsen fra Hello Monday i København.

Det øvrige program på Kopenhagen Contemporary byder blandt andet på den københavnske kunstgruppe A-kassen på IMO projects og Overgadens gruppeudstilling Terms of Belonging med blandt andre Olivia Plender, Luca Frei og Superflex. Udstillingen Pidgins på det kunstnerdrevne udstillingssted Toves Galleri virker også interessant med deltagelse af Christian Thoudal, Leslie Chau og andre lovende navne.

Kopenhagen Contemporary forløber 1.-4.september.
Seminaret foregår 3.september, Gl. Strand, 11.00-16.00.
Tilmeldelse senest 29. august.

Skriv innlegg
Navn (kun innlegg under fullt navn tillates)*:

E-post (vises ikke)*:

Kommentar*:

Send

Leserinnleggene er en viktig del av Kunstkritikk. Vi er derfor svært glad for at du bidrar til vårt leserforum. Vi ber alle følge vanlige regler for høflighet. Husk at du står ansvarlig for dine egne innlegg. Vi godtar derfor kun innlegg under fullt navn.

Redaksjonen leser ikke innlegg før publisering, men følger debatten fortløpende. Vi forbeholder oss retten til å fjerne innlegg som er usaklige, inneholder personangrep eller som vi av andre grunner finner upassende. Dette skjer uten forhåndsvarsel, og fullstendig etter skjønnsbaserte vurderinger gjort i redaksjonen. I leserinnlegg godtas kun tekst, ingen bilder, video, html-kode el. Lykke til med debatten!