Nyhet 07.06.16

Også et nationalt anliggende

3. års-studerende Kate Sterchi i færd med at installere sit værk til Rundgang 2016 på Det Fynske Kunstakademi, som åbner idag. Foto: Dyveke Bredsdorff.

3. års-studerende Kate Sterchi i færd med at installere sit værk til Rundgang 2016 på Det Fynske Kunstakademi. Foto: Dyveke Bredsdorff.

Da tidligere rektor på Det Fynske Kunstakademi, Stine Hebert, i et interview til Kunstkritikk i januar måned forklarede, hvorfor hun havde følt sig nødsaget til at fratræde før tid, gjorde hun det samtidig klart, at akademiets fremtid var afhængig af, at man fik en mere landsdækkende debat om uddannelsen af kunstnere i Danmark – især omkring de kommunalt drevne kunstakademier, hvoraf der er to: Det Fynske Kunstakademi i Odense og Det Jyske Kunstakademi i Aarhus. Det tredje er Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, som er statsfinansieret.

Den overordnede debat udeblev og nu står den årlige driftsstøtte til Det Fynske Kunstakademi til at skulle udfases over de næste to år som led i Odense kommunes spareplaner, sådan som det fremlægges i dag, tirsdag d. 7. juni, for By- og Kulturudvalget på Odense Rådhus. Bliver forslaget vedtaget, betyder det med stor sandsynlighed, at Det Fynske Kunstakademi lukker med relativt kort varsel.

Rygterne om, at situationen er spidset til for Det Fynske Kunstakademi, har svirret siden Stine Hebert under henvisning til «manglende klarhed omkring de politiske ambitioner for akademiets fremtid» fratrådte sin stilling med virkning fra årsskiftet. Rektorstillingen er fortsat ikke blevet slået op på ny og har givet næring til gisninger om det værst tænkelige, at fremtiden for det lille akademi med omkring 60 studerende ser kritisk ud.

At Heberts fratrædelse havde at gøre med kommunens planer om at indlejre akademiet i Syddansk Universitet – vel at mærke uden at involvere akademiet i processen – som led i en økonomisk redningsplan blev offentlig kendt i januar, da hun udtalte sig om sagen. Siden da er denne plan dog taget af bordet. I et brev fra maj i år, som Kunstkritikk har fået indsigt i, sendt fra rektor ved Syddansk Universitet, Henrik Dam, til Odense Kommune, fremgår det, at Styrelsen for Videregående Uddannelser under Uddannelses- og Forskningministeriet ikke har imødekommet forslaget om en såkaldt overdragelse af Det Fynske Kunstakademi – blandt andet fordi uddannelsen på kunstakademiet ikke er forskningsbaseret i klassisk akademisk forstand.

Klargørelse til Rundgang på Det Fynske Kunstakademi, 2016. På billedet ses 3. års-studerende Rune Elkjær Rasmussen. Foto: Dyveke Bredsdorff

Klargørelse til Rundgang på Det Fynske Kunstakademi, 2016. På billedet ses 3. års-studerende Rune Elkjær Rasmussen. Foto: Dyveke Bredsdorff.

Hvis kommunen beslutter sig for at stoppe driftsstøtten til akademiet med halv effekt fra 2018 og fuld effekt fra 2019, sådan som det fremgår af dagsordenen for dagens møde i By- og Kulturudvalget, ser det, ifølge bestyrelsesformand for Det Fynske Kunstakademi, Poul Falck, sort ud:

– Reelt set har vi indtil september til at påvirke processen, for der finder de endelige budgetforhandlinger for de næste fire år sted i økonomiudvalget – og erfaringer viser, at der kan ske ændringer selv i ellevte time. Falder det uheldigt ud, må jeg indrømme, at det er dybt bekymrende for en by, der vil være kulturby, at lukke sit kunstakademi.

Selvom der ikke har været meget transparens omkring situationen på Det Fynske Kunstakademi, er det påfaldende, hvor lidt bevågenhed kommunens fremskredne planer har fået i medierne, som trods alt fik rektoren til at afgå. På trods af at Odense Kommune betaler hovedparten af akademiets driftsstøtte samt fri husleje på 4. sal i Brandts-komplekset (den øvrige støtte på 1,4 millioner kroner kommer fra Kulturministeriet) og dermed har ret til at lukke uden at spørge andre til råds, så er det klart, at Det Fynske Kunstakademi ikke kun opfattes som et lokalt foretagende men spiller rollen som det ene af Danmarks tre kunstakademier.

Dette perspektiv understøttes også af Billedkunstnernes Forbund (BKF), som tidligere i går udsendte en pressemeddelelse, hvori de erklærer fuld opbakning til akademiet i Odense:

– Vores tilgang er, at Det Fynske Kunstakademi har et højt akademisk niveau, hvilket man ikke synes at være klar over lokalt. Det er bredt anerkendt i kunstmiljøet herhjemme, at akademiet i Odense bidrager med en – for budgettet – helt uhørt portion gode kunstnere til den danske kunstcene. Man mister virkelig noget ved at lukke det, siger formand Nis Rømer til Kunstkritikk.

Tidligere rektor på Det Fynske Kunstakademi og nuværede leder af Overgaden, Merete Jankowski, påpeger også vigtigheden i at have flere kunstakademier i landet:

– Jeg synes, det er ekstremt sundt for «kunstdanmark», at uddannelsen på Det Kgl. Danske Kunstakademi har kvalificeret konkurrence. Det københavnske kunstliv har generelt svært ved at se ud over sig selv, og derfor tror jeg, at vi får et rigere og bedre kunstliv ved at uddanne kunstnere, som også har gjort sig professionelle erfaringer andre steder fra.

Studerende Erwin Kuchta på akademiet, da det havde til huse i Læssøegade 86, 1970. Foto: Jens Uffe Rasmussen.

Studerende Erwin Kuchta på akademiet, da det havde til huse i Læssøegade 86, 1970. Foto: Jens Uffe Rasmussen.

At sagen omkring Det Fynske Kunstakademi rækker ud over det lokalpolitiske niveau og kalder på en kunstfaglig diskussion på landsplan har Odense Kommune også selv flere gange påpeget, når man har fremhævet, at det ikke er en kommunal opgave at drive et kunstakademi. Jankowski bakker også op om synspunktet:

– En lukning er indirekte også en konsekvens af, at man fra Kulturministeriets side ikke har ønsket at overtage driften på trods af mange års politisk arbejde for det modsatte.

Tidligere rektor på Det Fynske Kunstakademi og nuværende rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, Sanne Kofod, stemmer i:

– Det er en kamp, der rækker mange år tilbage i tiden. Siden starten af nullerne er der blevet arbejdet på at gøre de to provinsakademier statslige. Der har ikke været grobund for det i det politiske system.

Kunstner og næstformand i Akademiraadet, Milena Bonifacini, mener også, at det er et spørgsmål om uddannelsespolitik på et overordnet plan:

– Når de øvrige kunstuddannelser som arkitektskolen, teaterskolen og så videre har flere statslige uddannelsesinstitutioner, finder vi det problematisk, at billedkunstuddannelsen ikke også har det. Vi mener, at der bestemt er plads til tre kunstakademier i Danmark, og at de alle bør være statsopgaver. Det er en skrøbelig situation for et kunstakademi at være drevet kommunalt, da det bliver følsomt over for skiftende politiske agendaer i byen. Det er situationen i Odense et eksempel på.

Det Jyske Kunstakademi i Aarhus, der, som Det Fynske Kunstakademi, også er drevet med støtte fra kommunen, oplever en anden lokalpolitisk velvillighed og anerkendelse af institutionens betydning for byen.

– Klart er det et statsligt anliggende at drive et seriøst kunstakademi. Men derudover har akademierne jo også en lokal funktion, og det tror jeg, man anerkender mere i Aarhus end i Odense, siger rektor for Det Jyske Kunstakademi, Judith Schwarzbart.

– Bare fordi man ikke laver noget, publikum kan komme og se, betyder det ikke, at man ikke genererer noget for byen. Jeg oplever, at lokalpolitikerne her i Aarhus har forståelse for, hvordan kunstscenen hænger sammen, at det ikke nytter noget at have ARoS, hvis man ikke har kunstakademiet. Man fjerner vækstlaget til kunstscenen, når man fjerner akademiet, understreger Schwarzbart.

Bliver spareforslaget vedtaget på Odense Rådhus i dag, ligger tre kritiske måneder foran for Det Fynske Kunstakademi inden de endelige budgetforhandlinger i september. Det kan altså være slut med akademiet, som siden stiftelsen i 1972 (på grundlag af privat tegne- og maleskole fra 1944) har vokset sig til en vægtig kunstinstitution, der har ydet betydningsfulde bidrag til den danske kunstscene. Breve fra de studerende til lokalpolitikerne i Odense har cirkuleret på de sociale medier de sidste par dage, og en udmelding fra skolens bestyrelse inkluderer et udtalt håb om bredere opbakning til, at Det Fynske Kunstakademi fortsat kan eksistere.

Svend Bager, Electrochemical Potential of 150 Poplar Trees, 2016 kan for tiden ses på årets afgangsudstilling fra Det Fynske Kunstakademi.

Svend Bagers Electrochemical Potential of 150 Poplar Trees, 2016 kan for tiden ses på årets afgangsudstilling fra Det Fynske Kunstakademi.

Skriv innlegg
Navn (kun innlegg under fullt navn tillates)*:

E-post (vises ikke)*:

Kommentar*:

Send

Leserinnleggene er en viktig del av Kunstkritikk. Vi er derfor svært glad for at du bidrar til vårt leserforum. Vi ber alle følge vanlige regler for høflighet. Husk at du står ansvarlig for dine egne innlegg. Vi godtar derfor kun innlegg under fullt navn.

Redaksjonen leser ikke innlegg før publisering, men følger debatten fortløpende. Vi forbeholder oss retten til å fjerne innlegg som er usaklige, inneholder personangrep eller som vi av andre grunner finner upassende. Dette skjer uten forhåndsvarsel, og fullstendig etter skjønnsbaserte vurderinger gjort i redaksjonen. I leserinnlegg godtas kun tekst, ingen bilder, video, html-kode el. Lykke til med debatten!