New York
Nyhet 28.09.12

Kunstnere annoncerer

24 advertisements, Pork Salad Press 2012.

Blandt efterårsudgivelserne fra kunstforlaget Pork Salad Press er en særlig rød-hvid udgivelse, som ifølge bagsidens varedeklaration inkluderer: to magasiner, 1 nøglering, 1 CD, 1 klistermærke, 1 gummibånd og 1 fluesmækker. 24 advertisements er en opsamlende dokumentation af et projekt, som har forløbet over to år og som består af 24 annoncer skabt af 24 forskellige kunstnere (Tauba Auerbach, Henriette Heise, Jonathan Monk, Keren Cytter, Özlem Altin, Olivia Plender, Danh Vo, David Robbins m.fl.), der alle har været indrykket i forskellige magasiner lige fra internationalt udbredte magasiner såsom Newsweek, ELLE og The Wire til specialmagasiner som American Cowboy, Diver og Your Dog. Pakkens ene magasin rummer en dokumentation af annoncerne, sådan som de har optrådt i de forskellige magasiner. Det andet, røde magasin består af interviews med kunstnerne og en læsværdig artikel af Niels Henriksen, der introducerer fænomenet «kunstnerannonce» set i koncept-kunsthistorisk lys med tråde til Douglas Huebler, Adrian Piper og andre. Ind imellem teksterne er der tomme røde sider – potentielle annoncesider til fremtidige annoncører. Priserne (full page, half page, quarter page etc.) er listet bagerst. Kunstkritikk har talt med manden bag Pork Salad Press, kurator og kunsthaldirektør Jacob Fabricius.

Hvad er baggrunden for 24 advertisements? Kan du fortælle lidt om projektet bag, hvad var dit oplæg til kunstnerne?

Your Dog, december 2012, 24 advertisements, Pork Salad Press 2012.

Jeg fik et formidlingslegat i 2009 på DKK 50.000 fra Statens Kunstråd og jeg tænkte at det var sjovere at bruge pengene på et nyt ikke-formidlende formidlingsprojekt end at gå ned og købe et par sko, søm eller øl. Reklamer og medier har længe interesseret mig og jeg ville gerne gennem projektet lave smuthuller for kunstnerisk information, kritik og æstetik. Der er en lang tradition for dette som fascinerer mig. Derfor besluttet jeg mig for at lave et projekt som udviklede sig over tid. 24 kunstnere I 24 magasiner over 24 måneder. Det var min intention at der skulle være annoncer hver måned, det var der næsten, men det var ikke altid lige let at kontrollere i forhold til magasiners meget lange deadlines, produktionstid osv. Projektet skulle forsøge at slutte sig om sig selv, derfor er ISBN-nummer, indholdsfortegnelsen etc. til det røde interview/forklaringshæfte trykt som annonce-fragmenter i forskellige magasiner. På nogen punkter er 24 advertisements en «positiv» udgave af mit avisprojektet Old News (hvor en række kunstnere udvælger, klipper fra den trykte medieverden og gengiver avisens billeder og artikler i en ny form, udgave og anden kontekst. Hvis Old News er en negativ udgave – som isolerer elementerne og tager dem ud af sammenhængen – så er 24 advertisement noget nær det modsatte, en positiv tilgang til magasinmediet, fordi kunstnerne her lægger til og indsætter materiale i mediebilledet.

Har der været nogen reaktioner på dette ikke-formidlende formidlingsprojekt?

Josef Strau, Diver, januar 2010, 24 advertisements, Pork Salad Press 2012.

Nej, det er jo svært, for der er ingen afsender på annoncerne. Måske er det gået helt forbi læserne. Hverken kunstnernavne, projekttitel, webadresse eller anden info har været trykt ved annoncerne. Jeg har til gengæld fået mange specielle kommentarer, hver gang jeg har købt en annonce, fordi de fleste ikke forstår hvad annoncen reklamerer for. Det normale er jo, at man har et produkt man gerne vil sælge eller promovere, når man bruger DKK 200 eller 2.000 eller 20.000 på en annonce. Jeg har skulle overtale flere, på trods af at de har fået deres penge.

Hvorfor bede kunstnere om at udføre annoncer?

Det er jo klassisk konceptuel tilgang til blade, aviser osv, der interesserer mig. Flere fantastiske små værker er blevet skabt sådan. Tænk på Stephen Kaltenbach, Sanja Iveković eller Dan Graham. Så projektet træder sådan set blot i fodsporene på en tradition og en interesse for kunst, den kommenterende kunst, i det masseproducerede medielandskab. Det var vigtigt, at kunstnerne undgik kunstblade og at ingen kunstnerannoncer var større end en halv side. Faktisk ville jeg gerne have annoncerne var små så de indgik i det redaktionelle materiale eller stod sammen med, blandede sig med mange andre annoncer. Jeg har forsøgt at undgå kunstmagasiner, fordi jeg gerne ville have dem ind i andre kontekster, hvor de måske skabte mere forvirring end forståelse og hvor de ikke med det samme fik værk «label» på sig. Nogle kunstnere valgte selv blad, andre foreslog jeg til dem. Oraib Toukan ville egentlig have haft en annonce i det schweiziske magasin Welt Woche som en kritik og kommentar til det meget omstridte forbud i Schweiz mod opførelsen af minereter og indkalding til bøn. Jeg forhandlede med dem i flere måneder, men de gjorde det umuligt og det blev meget dyrt. Annoncen blev trykt i The New Yorker, som var hendes andet valg. En anden, mere abstrakt annonce, også en kommentar til forholdet mellem vesten og mellemøsten, var Olivia Plenders. Den blev også et stort problem. Jeg prøvede en 5-7 magasiner, hendes ønske var et engelsk heritage- eller indretningsmagasin a la BBC History eller The Field, men da de britiske medier ikke ville accepterer annoncen prøvede jeg det franske Jeune Afrique og et jordansk magasin, men uden held. Til sidst blev det Aluma, et blad for hjemløse i Malmø. Jonathan Monks første ønske var The Economist, og de var ret cool omkring det, selvom de ikke forstod en brik. Andrea Fraser ville specifikt have Artforum for hendes værk handler om kunst og økonomi.

Er der nogen særlig baggrund for udvalget af kunstnere?

David Robbins, The Horse Backstreet Choppers, december 2010, 24 advertisements, Pork Salad Press 2012.

Udvalget er meget bredt. Med vilje. Jeg synes det var interessant, hvis projektet afspejlede en bred vifte af udtryk – fra kunstnere, der arbejder med maleri, koncept, kritik og ord. Udvælgelsesprocessen skete fra november 2009 til november 2011 – altså de 24 måneder, som projektet selv varede. Da alle annoncer var placeret og trykt bad jeg Misaki Kawai og Goodiepal om at lave lydværker, jingles til hvert værk – lidt lige som når en champignon har sin egen sang i et japansk supermarked eller en boremaskine præsenteres med en særlig lyd i et byggemarked.

Hvordan betragter du selv den rød-hvide goodiebag med magsiner og merchandise – en dokumentation eller en edition?

Opsamlende dokumentation.

Følgende kunstnere har bidraget til 24 advertisements: Özlem Altin, Tauba Auerbach, Iñaki Bonillas, Alejandro Cesarco, Jay Chung & Q Takeki Maeda, Keren Cytter, Andrea Fraser, Goldin+Senneby with Ismail Ertürk, Tamar Guimaraes, Henriette Heise, Jeuno JE Kim, Lorna Macintyre, Sara Mackillop, Jonathan Monk, Christodoulos Panayiotou, Olivia Plender, Mandla Reuter, David Robbins, Josef Strau, Wolfgang Tillmans, Sue Tompkins, Oraib Toukan, Dahn Vo, YOUNG-HAE CHANG HEAVY INDUSTRIES. Tekster af: Niels Henriksen og Mark von Schlegell. Musik af: Goodiepal and Misaki Kawai.

Pork Salad Press præsenterer 24 advertisements denne weekend på The New York Art Book Fair, MoMA PS1, New York.

Skriv innlegg
Navn (kun innlegg under fullt navn tillates)*:

E-post (vises ikke)*:

Kommentar*:

Send

Leserinnleggene er en viktig del av Kunstkritikk. Vi er derfor svært glad for at du bidrar til vårt leserforum. Vi ber alle følge vanlige regler for høflighet. Husk at du står ansvarlig for dine egne innlegg. Vi godtar derfor kun innlegg under fullt navn.

Redaksjonen leser ikke innlegg før publisering, men følger debatten fortløpende. Vi forbeholder oss retten til å fjerne innlegg som er usaklige, inneholder personangrep eller som vi av andre grunner finner upassende. Dette skjer uten forhåndsvarsel, og fullstendig etter skjønnsbaserte vurderinger gjort i redaksjonen. I leserinnlegg godtas kun tekst, ingen bilder, video, html-kode el. Lykke til med debatten!