Nyhet 30.05.17

Labyrintisk og fuldautomatisk

Lagerhotellet Pelican Self Storage huser udstillingsstedet 4-1-1.cc.

Udefra ligner det en discountvarebutik og indefra en blanding af Ondskabens hotel og en kulisse fra The Matrix. Det er stedløst, labyrintisk, fuldautomatisk og weird. Pelican Self Storage er et såkaldt lagerhotel og de skyder op overalt i Skandinavien. Det er inde fra dybet af et af disse lagerhoteller, at det nyeste og mest lovende skud på den kunstnerdrevne scene aktuelt har placeret sig. Stedet kalder sig 4-1-1.cc og bag det kryptiske navn finder vi de to BFA-studerende ved Kunstakademiet i København, Andreas Tang og Bertram von Undall. Den aktuelle udstilling, som er udstillingsstedets tredje, The Conspiracy of Flowers, består af et multiplayer spil lavet af 5. års-studerende Albin Werle og et ledsagende soundtrack af komponisten Anders Hjortdal. 

Hvorfor er grebet med at gøre et lagerhotel til et kunstrum interessant netop nu? Fra discountbutikker som Netto til lagerhoteller som Pelican Self Storage har en underliggende kulturel logik slået en fuld cirkel: Vækst i discountkæder, der sælger os varer, erstattes nu af vækst i discountkæder, der opbevarer vores varer. Først var vi besat af fortæring, hamstring og materiel besiddelse. Nu er vi konfronteret med problemet om udskillelse, opbevaring og lagring. På den ene side er der tale om et helt konkret materielt problem. På den anden side leder det konkrete materielle problem vedrørende «lagring» hen til det dybere spørgsmål om, hvordan en kultur organiserer sin hukommelse. 

Pelican Self Storage står som en fysisk manifestation af vores digitale liv med icloud og evige storage-problemer. For om lagringsproblemerne er fysiske eller digitale er blot to sider af det samme rastløse liv, hvor tid og eksistens i stigende grad bliver til rent logistiske udfordringer; hverken os selv eller planeten kan i længden bære mængden af data og objekter, så hvad stiller man op? 

Logoet for Pelican Self Storage er en pelikan med en flyttekasse i næbposen. Måske er den sidste kulturelle utopi en ren logistisk utopi om, at vores konsumption fortsat kan accelerere mod uendelighed, men uden at den tynger os til jorden. Skyen er utopien og næbposen skal som Pelikanen Pelle fra Rasmus Klump kunne rumme det hele. I en materialistisk kultur føler vi os identiske med vores besiddelser og derfor drager vi omsorg for dem: Tingene skal bo på lagerhotel, ligesom information skal bo på webhotel. Mennesker, vi ikke vil huse (flygtninge), skal til gengæld bo i containere, som oprindeligt udelukkende ellers var tænkt som transportkasse til døde ting

Hele denne absurde og monstrøse kulturelle logik formår 4-1-1.cc at aktivere alene i kraft af sin placering. Men udstillingsstedet formår også via sine udstillinger at intervenere kunstnerisk i den logistiske struktur og dermed reloade den med nye spilleregler – for nu at tale matrix-sprog. Og hvordan skulle man i øvrigt ellers tale om denne forbundne super-struktur af ting, data, økologier, entiteter og mennesker, som Benjamin Bratton kalder «The Stack». Og hvor og hvordan skal kunsten indfinde sig i alt dette? Det tog jeg en snak med Andreas Tang og Bertram Von Undall om:

Akuelt viser 4-1-1.cc Albin Werle, The Conspiracy of Flowers, 2017, spilmanual.

4-1-1.cc skiller sig markant ud fra alt andet der foregår på kunstscenen i København lige nu. Kan I fortælle om tankerne bag?

Vores koncept er rimelig simpelt: Vi har lejet et opbevaringsrum i Pelican Self Storage, hvori vi hoster udstillinger. For at få adgang skal man signe sig op online via vores hjemmeside. Derefter modtager man en informations-guide og et personligt kodeord. Herefter kan man benytte udstillingen, som man vil. Vores system er bygget på tillid. Brugerne kan potentielt set stjæle værker eller begå hærvæk. Alle aktører har ligesom noget på spil. Vi har principielt ikke defineret en fast funktion for stedet. Rummet kan potentielt set bruges til ret mange forskellige ting – politiske møder, meditation etc. Brugerne må ligeledes have tillid til os – de må gå med på reglernes præmisser. Modellen er effektiv i forhold til vores egen kapital. Lejen er meget lav og vi har sandsynligvis de bedste åbningstider i København, nemlig fra 06-24. Sikkerheden på stedet er i top, privat vagtværn og total-overvågning. Derudover er vi mobile. Det er billigere for os at leje et rum i Aarhus eller Stockholm end at få sendt værker til København.

Albin Werle, The Conspiracy of Flowers, 2017. Multiplayer game af bemalet træ og brændt bemalet ler.

Men valget af Pelican Self Storage som udstillingssted skyldes vel ikke kun pragmatiske hensyn? 

Nej, pragmatikken understreger blot en generel effektiviseringstendens i samfundet, der sætter nogle andre spilleregler for forholdet mellem automatisering og menneskelig agens. Pelican Self Storage har helt klart en matrix-vibe kørende. Bygningerne ligner hinanden overalt i Skandinavien og derfor lavede vi også to udstillinger – én i København og én i Stockholm – der åbnede samme dag. Så i forhold til udstillingskonteksten vil vi gerne radikalisere den præmis, at verden ikke længere kan opdeles i det digitale og det fysiske. Vi har taget udgangspunkt i en arkitektur og i en geografi, hvor det digitale blot føjer sig til som endnu et komplekst lag i en allerede eksisterende infrastruktur. Alle delene konstituerer hinanden: Ruten fra vores hjemmeside med soundtracks & sign-up til modtagelsen af en guide med instrukser og herfra videre ud til udstillingens placering. Men egentlig kan vi bedst bare lide at kalde det et spil.

I holder ikke ferniseringer og jeres digitale kommunikation kører ikke på de traditionelle platforme. I bringer nogle andre logikker i spil end det vi ser i post-internet. I har selv kaldt det Land Art i en digital opdateret version. Kan I uddybe det?

Ja, eller man kunne kalde det digital beriget landart. Egentlig kan vi bedst lide at kalde det et spil. I et forsøg på at være ærlige overfor strukturen, har vi prøvet at undgå de normale ritualer omkring kunstudstillinger. Ferniseringer & dokumentation 1:1 ville mediere oplevelsen eller hierarkisk fremhæve «værkerne» frem for ruten og den spil-logik, der kendetegner hele projektets arkitektur. Pelicans arkitektur er helt effektiviseret og tilpasset andre former for objekter, men stadig præcist designet til en menneskekrop. Automatisering er en vigtig del af konceptet, idet udstillingerne skal kunne fungere autonomt. Pelican Self-storage arkitektur gjorde det muligt at skabe sådan et fuldautomatiseret system, hvor brugeren/deltageren kunne følge en rute fra vores website til udstillingen uden menneskelig kontakt.

Lige nu viser I The Conspiracy of Flowers af Albin Werle, som er et multi-player spil. Hvordan ser planerne ud bagefter?

Et fastlagt langsigtet program interesserer os ikke. Vi prøver i højere grad at være modtagelige for energier. Henover sommeren laver vi et skulpturprojekt i Vestjylland på det sted, hvor det transatlantiske internet-kabel Tat-14 rammer land og videresender data-trafik til resten af nordeuropa. Ellers planlægger vi at åbne en ny udstilling i Pelican Self Storage til august.

Er man interesseret i at se den aktuelle udstilling med Albin Werle, som løber frem til 14. juni, i Pelican Self Storage på Kalkbrænderihavnsgade 3, 2100 København Ø, skal man gå ind på stedets hjemmeside 4-1-1.cc og herfra følge vejledningen.

Andreas Tang i Pelican Self Storage.

Comments are closed.

|
|
|
|
|
|
ABONNER PÅ NYHETSBREV:
|
FACEBOOK PAGE

Twitter

Kunstkritikk utgis av Stiftelsen Kunstkritikk ISSN 1504-0925

Ansvarlig redaktør: Jonas Ekeberg post@kunstkritikk.no

Kunstkritikk arbeider etter Vær Varsom-plakaten for god presseskikk.

Kunstkritikk er støttet av Norsk kulturråd, Nordisk Kulturfond, Fritt Ord, Statens Kunstfond i Danmark, Statens Kulturråd i Sverige og Svenska kulturfonden i Finland.