La Biennale di Venezia
Nyhet 14.05.10

Græsk kurator til Den Danske Pavillon

Katerina Gregos. Foto: Olympia Krasagaki.

Den græske kurator Katerina Gregos er blevet udpeget af Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg til at kuratere Den Danske Pavillon på Venedig Biennalen 2011. Gregos, som er freelance-kurator og bosiddende i Bruxelles, er blevet udvalgt blandt fem internationale kuratorer, som udvalget havde indbudt til at komme med forslag til en udstilingen i Den Danske Pavillon. I stedet for, som vanligt, at pege på en eller flere kunstnere og dernæst udpege en ansvarlig kommissær for pavillonen har udvalget for første gang valgt at pege på en kurator.

«I det nuværende udvalg har vi været enige om at udfordre forestillingen om national repræsentation, som i vores globaliserede tid er en oplagt problematisk størrelse. Det har været vores ambition, at Den Danske Pavillon og den danske samtidskunst skulle forholde sig den internationale sammenhæng, som den naturligt er en del – at den internationale kunstpolitik først og fremmest skulle være baseret på kunstens præmisser. Sidste år nedbrød vi på alle planer grænserne og lavede en udstilling sammen med Den Nordiske Pavillon, som også inkluderede kunstnere udenfor det nordiske område. Det var en stor succes, også omtalemæssigt. Vi ville gerne følge op på dette spor og inviterede derfor fem kuratorer, fra Mellemøsten, Afrika, Mexico og Europa, til komme med et bud på hvordan man kunne bruge Den Danske Pavillon på en intelligent måde» – siger Christine Buhl Andersen, formand for Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg.

Gregos vandt med et politisk varmt emne om ytringsfrihed: «Hun er udvalgt for sit konceptuelle greb. Vi har ikke valgt et tema om ytringsfrihed for at bidrage yderligere til diskussionen omkring Muhammed-krisen. Det er måden, Gregos gør det på, som er interessant. Spørgsmålet om ytringsfrihed er ikke kun interessant i et vestligt samfund som det danske i relation til repressiv tolerance, selvcensur og de konsekvenser det måtte have for den demokratiske proces – det er også interessant i fx Egypten, hvor man har oplevet kunstnerisk censur. Spørgsmålet om, hvordan man håndterer hinandens værdier uden at give køb på sin egne værdier er et globalt anliggende. Kunsten kan måske, bedre end den politiske debat, rumme tvivlen og paradokserne. Det er det, vi tror, at Gregos’ udstilling vil kunne demonstrere,» sier Christine Buhl Andersen til Kunstkritikk.

Katerina Gregos (f.1967, Athen) er uddannet kunsthistoriker og har været direktør for Deste Foundation, Athen, og kunstnerisk direktør for Argos – Centre for Art & Media, Bruxelles. Gregos kuraterede Regarding Denmark på Ileana Tounta Contemporary Art Centre, Athen – en udstilling, som fik en del omtale, fordi den, trods den officielle anledning (det danske regentpars statsbesøg i Grækenland 2006), satte fokus på en række politiske problemstillinger angående velfærdsstatens sammenbrud, xenofobi og gryende nationalisme med bidrag af Jakob Boeskov, Jens Haaning, Katya Sander, Superflex m.fl.

Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg består af: Christine Buhl Andersen (formand), Eva Koch (næstformand), Mikael Andersen, Jakob Jakobsen og Gitte Ørskou.

Skriv innlegg
Navn (kun innlegg under fullt navn tillates)*:

E-post (vises ikke)*:

Kommentar*:

Send

Leserinnleggene er en viktig del av Kunstkritikk. Vi er derfor svært glad for at du bidrar til vårt leserforum. Vi ber alle følge vanlige regler for høflighet. Husk at du står ansvarlig for dine egne innlegg. Vi godtar derfor kun innlegg under fullt navn.

Redaksjonen leser ikke innlegg før publisering, men følger debatten fortløpende. Vi forbeholder oss retten til å fjerne innlegg som er usaklige, inneholder personangrep eller som vi av andre grunner finner upassende. Dette skjer uten forhåndsvarsel, og fullstendig etter skjønnsbaserte vurderinger gjort i redaksjonen. I leserinnlegg godtas kun tekst, ingen bilder, video, html-kode el. Lykke til med debatten!