Nyhet 16.06.15

Det kulturløse valg

1 dag og 21 timer før valget i Danmark er der fortsat dødt løb mellem rød og blå blok. Albert Merz, Rød/Blå, 1971.

Et døgn og 15 timer før valgstederne åbner i Danmark, er der fortsat dødt løb mellem rød og blå blok. Albert Merz, Rød/Blå, 1971.

Kulturpolitikken har fyldt så godt som ingenting i den danske valgkamp, som slutter på torsdag, når det endelig afgøres om det bliver Helle eller Lars, der bliver ballets dronning. Efter en valgkamp, som blandt andet har været indsmurt i et rekord stort antal meningsmålinger, der fra start af har vist dødt løb mellem rød og blå blok, findes der ikke længere nogen kloge kommentatorer i landet, som tør komme med et sikkert bud på, hvem der fremover skal regere riget.

Gyseren består som bekendt i, at der forsat er 19-20% tvivlere. Og selvom det for os som spiser kunst til morgen-, middags- og aftensmad er et besnærende tankeeksperiment at forestille sig, at en række dybdegående kulturpolitiske udmeldinger i 11. time skulle kunne afgøre valget, så er det næppe et sandfærdigt scenarie. Alligevel har Kunstkritikk gjort et sidste forsøg på at sætte kulturen på dagsordenen.

Tre kunst- og kulturpolitiske spørgsmål er blevet stillet til Venstre, Alternativet, Enhedslisten, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Vi har fanget kulturordførerne på landevejene mellem de sidste valgmøder, før de sidste TV-optrædener. Det lykkedes os ikke at fange alle sammen. Undervejs lærte vi blandt andet, at Enhedslisten slet ikke har en kulturordfører og at meningsmålingernes udfald faktisk stemmer meget godt overens med det humør vi er blevet mødt med i den anden ende af telefonrøret.

Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af de adspurgte kulturordførere bruger begrebet «dannelse» i relation til kunst og kultur, selvom det måske indirekte sniger sig ind, når SF og Socialdemokraterne taler om, at børn skal møde kunst og kultur «før de er 10-12 år» og i skolen.

Ovartacis Dr.Barfoed.

Ovartacis Dr.Barfoed.

Desuden er det tankevækkende, at mens Museum Ovartaci i Riskov, der rummer en sjælden samling af kunst frembragt af patienter i psykiatrien, er lukningstruet – blandt andet fordi det med sin både sociale og museale profil er fanget mellem to stole – så foreslår Alternativet at sætte «kulturen på recept» gennem et samarbejde mellem Social-, Sundheds- og Kulturministeriet.

Det er i år 100 år siden kvinderne fik valgret i Danmark. Men stadig ser det som bekendt ikke for godt ud med ligestillingen indenfor billedkunsten. Derfor spurgte vi også kulturordførerne, om man skal gøre noget aktivt ved at de danske museer over en bred kam generelt prioriterer indkøb af kunst lavet af mænd fremfor kvinder. Svarene var ikke overraskende, men måske alligevel lidt – idet ordet «kvote» er blevet et begreb, som diskuteres reelt.

Godt valg!

*

1. Da valget blev udskrevet var Kulturministeriets bidrag til finansloven for 2016 endnu ikke sendt ind. Den næste kulturminister skal derfor tage stilling til nye forslag for finansloven 2016. Hvad bliver de vigtigste kulturpolitiske ændringer, hvis det står til jer?

– Med folkeskolereformen har vi allerede taget de første skridt på vejen, og bragt kunsten og kulturen nærmere danske børn og unge, men står det til os socialdemokrater, skal vi nu følge op med at prioritere børn og unge i kultur politikken. For det er afgørende, at alle børn og unge bliver introduceret til en bred vifte af kulturtilbud – kunst, litteratur og scenekunst – så fremtidens generationer kan blive ordentligt introduceret til det mangfoldige kulturliv, vi har her i Danmark. – Troels Ravn, kulturordfører, Socialdemokraterne

– Venstre vil sikre en mere rimelig geografisk spredning i hvordan kulturmidlerne bruges. I dag går langt størstedelen af bevillingerne til kulturinstitutioner i København, alt i mens flertallet af danskerne, der som bekendt bor udenfor HT-området, får væsentligt mindre ud af de penge som hvert år bruges på kultur. Det vil Venstre ændre på, ved at prioritere anderledes – Michael Aastrup Jensen, kulturordfører, Venstre

– Dansk Folkeparti vil efter valget arbejde for at styrke dansk kultur til gavn for danskerne og Danmark. Hovedbudskabet er mere dansk kultur og mindre kulturradikal internationalisering, mere provins og mindre København. […] Dansk Folkeparti vil også arbejde for, at kulturuddannelsesinstitutioner såsom konservatorier og kunstakademier udelukkende underviser på dansk, hvor der er skatteyderpenge indblandet.[…] Dansk Folkeparti vil også sætte mærkbart ind for at styrke kulturarven. Vi vil lave en strategi for at beskytte vore fortids- og kulturminder i ind- og udland, og vi ønsker samtidig en langsigtet strategi for at digitalisere vores kulturarv inden for film og litteratur.[…] Alt dette koster penge, og dem finder vi i Statens Kunstfond og ved at omprioritere i kulturministeriets internationale kulturaktiviteter, hvoraf sidstnævnte årligt beløber sig til omkring to hundrede millioner. – Uddrag fra Dansk Folkepartis kulturudspil, fremsendt af kulturordfører Alex Ahrendsen. 

– Et vigtigt område vil være ligestillingen mellem land og by. Det er naturligt, at hovedstaden har flere kulturtilbud end den lille provinsby, men som det er nu, er der en geografisk skævvridning. Der skal mere kultur til hele landet. Det kunne eksempelvis foregå i kraft af oprettelsen af artists residencies. Man har Statens Værksteder på Christianshavn i København, men man kunne også forestille sig lignende i andre byer rundt om i landet. Ikke mindst for at medvirke til skabe muligheder og gode arbejdsforhold for kunstnere bredt i hele landet. Et andet område kunne være at sætte nogle forsøg i gang med det, vi kalder «kultur på recept» – et samarbejde mellem kulturministeriet, sundhedsministeriet og socialministeriet, som anvender kulturen mere aktivt i forhold til at forbedre folks livskvalitet. En slags «ordineret kultur» i form af kor, male etc. Tidligere forsøg i Helsingborg har netop vist, at det at være kreativ, at skabe noget, giver positive resultater i forhold til at fremme helbred, psyke og selvværd på et helt overordnet niveau. – Alternativet, kulturordfører, Rasmus Nordqvist

– Det primære for SF er at børn og unge oplever en mangfoldighed af kunst og kultur inden de er 10-12 år. Det har vi blandt andet sørget for med folkeskolereformen hvor kulturinstitutioner i lokalområderne inddrages i undervisningen. Det er også væsentligt at kunsten og kulturen når bredt ud i landet. Vi er et parti som står for lighed og det gælder også på kulturområdet. Det ligger SF på sinde at passe på landets museer og vi skal bekæmpe den tiltagende kommercialisering og holde hånden over den smalle kunst
. – Annette Vilhelmsen, kulturordfører, Socialistisk Folkeparti

Fra LIGE – et digitalt festskrift for samtidskunst i anledning af 100-året for 1915-grundloven. Bidrag af  Lise Harlev.

Fra LIGE – et digitalt festskrift for samtidskunst i anledning af 100-året for 1915-grundloven. Bidrag af Lise Harlev.

2. En nylig optælling viser, at der fortsat hersker en markant kønsmæssig skævvridning inden for billedkunsten i Danmark. Tendensen er generel blandt landets museer – når der skal indkøbes til samlingen prioriteres kunst frembragt af mænd langt højere end den skabt af kvinder – også selvom landets tre kunstakademier de sidste 20-30 år har uddannet lige så mange kvinder som mænd. Er det noget I vil arbejde for at ændre – og i givet fald hvordan?

– Vi har desværre på det seneste set, at der flere steder i det danske kulturliv er en skævvridning mellem kønnene. Det kan og skal vi ikke være tilfredse med. Derfor er det også socialdemokratisk politik, at vi generelt skal arbejde på, at få mere lighed mellem mænd og kvinder i kulturlivet. Hvilket også gælder på de danske museer. Men når det er sagt, så er det jo altid en balancegang. For på den ene side, skal danske kulturinstitutioner have råderum og kunstnerisk frihed i deres daglige arbejde. Men på den anden side er der flere steder i det danske kulturliv et problem med underrepræsentationen af kvinder, som vi bliver nødt til at skabe opmærksomhed fra politisk side. – Troels Ravn, kulturordfører, Socialdemokraterne

– Kvoter er for fisk – ikke for kvinder. Venstre er stærkt imod at der indføres kvoter i forhold til indkøb af kunst produceret af kvinder. Det må altid være den kunstneriske kvalitet som er afgørende – og ikke politiske kæpheste såsom køn, etnicitet eller deslige. – Michael Aastrup Jensen, kulturordfører, Venstre

– Vi går ikke ind for kvoter eller lignende. – Alex Ahrendsen, kulturordfører, Dansk Folkeparti

– Mangfoldighed skal helt overordnet prioriteres højt. Uligheden mellem kønnene i kunsten og kulturen skal tages alvorligt. Vi må se på om kvoter, måske i en periode, bliver nødvendigt. Men bevidstheden skal hæves. – Alternativet, kulturordfører, Rasmus Nordqvist

– Det er SFs klare politk at der skal ses på den skævvridning som ikke blot findes på billedkunstområdet men også i musiklivet og scenenkunsten. Man kan i en periode – indtil kvinderne har fået ordentligt fodfæste i kulturlivet – føre et tilsyn med landets institutioner og se indgående på museernes indkøb og bede dem begrunde valgene efter et følg og forklar-princip. – Annette Vilhelmsen, kulturordfører, Socialistisk Folkeparti

Michala Paludan, Lanx Satura, 2013. Henningsen Gallery, København.

Michala Paludan, Lanx Satura, 2013. Henningsen Gallery, København.

3. Dansk billedkunst har nydt stor international bevågenhed de sidste 15-20 år. Hvordan kan man bibeholde eller styrke den position?

– Vi har i Socialdemokraternes kultur udspil «Kultur er stadig velfærd» en række forslag til, hvordan vi kan sikre, at dansk billedkunst forsætter sin positive udvikling i fremtiden. Blandt andet mener vi, at der kan være en stor gevinst ved at øge forskningen i og formidlingen af samtidskunsten. Så vi er bedre rustet til den udvikling som billedkunsten konstant gennemgår. Samtidig skal vi gøre end endnu større indsats for, at danske kunstnere få udbredt deres talenter til hele verden. Her skal vi satse endnu mere på at hjælpe kunstnere med kontakter, netværk og markedsføring rundt om i verden. – Troels Ravn, kulturordfører, Socialdemokraterne

– For Venstre er det afgørende at støtte vækstlaget og talenterne indenfor billedkunst, hvis vi gør det, så vi også er sikre på fremover at have danske kunstnere som tiltrækker opmærksomhed ude i verden. – Michael Aastrup Jensen, kulturordfører, Venstre

– Det er ikke statens opgave at sælge billeder internationalt. Det må være op til kunstnerne selv at udvikle deres kunst, så den er tiltrækkende for kunstkendere. – Alex Ahrendsen, kulturordfører, Dansk Folkeparti

– Vi påtænker at lave en helt ny internationaliseringsstrategi for kulturområdet. Vi kunne fx godt forestille os, at man i kortere perioder sendte kunstnere og kulturarbejdere ud på ambassader i hele verden for at sikre en bedre udveksling og skabe endnu bedre netværk. Det skal tænkes igennem, blandt andet i samarbejde med udenrigsministeriet. Vi vil desuden satse på uddannelse og på vækstlagene, eventuelt med en pulje af arbejdslegater til de helt unge kunstnere. Vi skal styrke de netværk, der i forvejen findes, også så vækstlagene i højere grad hjælpes ud i landet og bliver forbundet til museerne. – Alternativet, kulturordfører, Rasmus Nordqvist

– Internationaliseringen går hånd i hånd med mangfoldighedsprincippet i SF. Det er vigtigt at Danmark har en mangfoldig kultur og inviterer kunstnere fra udlandet. Men det er sandelig også vigtigt den anden vej, at Danmark viser hvem vi er udadtil. Jeg har været i New York og har der set hvor fremtrædende en position dansk kunst har internationalt både hvad angår for eksempel Jazz og billedkunst og det er noget vi fortsat skal understøtte med blandt andet konsulat og ambassader. – Annette Vilhelmsen, kulturordfører, Socialistisk Folkeparti

Thomas Kilpper, Pavilon for Revolutionary Free Speech, 2011. Træsnit på gulv, som først blev vist i Den Danske Pavillon på Venedigbiennalen i 2011, hvor det at man kunne 'træde på' politikerne (Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen) fremkaldte en del hjemlig kritik.

Thomas Kilpper, Pavilon for Revolutionary Free Speech, 2011. Træsnit på gulv, som først blev vist i Den Danske Pavillon på Venedigbiennalen i 2011, hvor det at man kunne ‘træde på’ politikerne (Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen) fremkaldte en del hjemlig kritik.

Skriv innlegg
Navn (kun innlegg under fullt navn tillates)*:

E-post (vises ikke)*:

Kommentar*:

Send

Leserinnleggene er en viktig del av Kunstkritikk. Vi er derfor svært glad for at du bidrar til vårt leserforum. Vi ber alle følge vanlige regler for høflighet. Husk at du står ansvarlig for dine egne innlegg. Vi godtar derfor kun innlegg under fullt navn.

Redaksjonen leser ikke innlegg før publisering, men følger debatten fortløpende. Vi forbeholder oss retten til å fjerne innlegg som er usaklige, inneholder personangrep eller som vi av andre grunner finner upassende. Dette skjer uten forhåndsvarsel, og fullstendig etter skjønnsbaserte vurderinger gjort i redaksjonen. I leserinnlegg godtas kun tekst, ingen bilder, video, html-kode el. Lykke til med debatten!