Nyhet 06.01.15

Charlottenborg uden direktør – igen

Jacob Fabricius, første pressemøde som direktør for Charlottenborg, 1.feb. 2013. Foto: Pernille Albrethsen.

Jacob Fabricius’ første pressemøde som direktør for Charlottenborg, 1. februar, 2013. Foto: Pernille Albrethsen.

Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler meddeler idag, at Jacob Fabricius pr. 1. januar 2015 ikke længere er direktør for Kunsthal Charlottenborg. Det fremgår af en pressemeddelelse, som Kunstakademiet – der siden fusionen i 2012 er kunsthallens øverste ledelse – netop har udsendt. Heraf fremgår det, at årsagen til Fabricius’ fratrædelse er «uenighed om kunsthallens økonomi og virke mellem direktøren og rektor for Kunstakademiets Billedkunstskoler Sanne Kofod Olsen.»

Fabricius tiltrådte posten 2. februar 2013 og har i den periode leveret et program for kunsthallen, som på mange måder rummede præcis det, som så ofte har været efterspurgt. Særligt programmet for 2014 gav forhåbninger om, at København nu havde en kunsthal man kunne regne med og invitere udenlandske besøgende til. I 2014 bød Charlottenborg både på eksperimenterende udstillingsformater som eksempelvis den omfattende retrospektive udstilling med den lokale gruppe Superflex (arrangeret af otte kuratorer) og på seriøst mastodont-maleri af amerikanske Kerry James Marshall. Dertil kom blandt andet den svenske outsider Gerhard Nordström, afgangsudstillingen fra kunstakademiet i København, hypet samtidskunst af Camille Henrot, omfattende videoudstilling med Keren Cytter – og, gennem hele året, plakat-projekt af nestoren indenfor danske børnebøger, Fleming Quist Møller, som hver første søndag i måneden trak fulde hus til musik, foredrag og plakatmaling for børn og voksne.

Superflex, Working Title: "A Retrospective Curated by XXXXXXXXX", Kunsthal Charlottenborg, 2013-2014. Foto: Anders Sune Berg.

Superflex, Working Title: “A Retrospective Curated by XXXXXXXXX”, Kunsthal Charlottenborg, 2013-2014. Foto: Anders Sune Berg.

Sagt med andre ord, Charlottenborg var begyndt at ligne den kunsthalsmodel, som længe har været efterspurgt – fokus på dansk kunst og international kunst, stjerner og mindre kendte kunstnere, smalt og bredt, yngre og ældre kunstnerskaber. Men sådan skulle det altså ikke være. Og i den forstand er der ikke så lidt reprise over begivenheden, som giver mindelser til situationen omkring stedets forrige leder Mark Sladen, som ligeledes leverede et stærkt program, der gav stedet international opmærksomhed og forhåbninger om, at der var nye tider på vej for den københavnske kunstscene – og som også kun holdt i to år og fratrådte i forbindelse med kunsthallens fusion med Kunstakademiet.

Dagens pressemeddelelse rummer også anerkendende ord fra rektor Sanne Kofod Olsen: «Man kan ikke andet end beklage, at Jacob Fabricius forlader Kunsthal Charlottenborg. Han er en dygtig kurator med et stort internationalt netværk, hvilket er blevet demonstreret i udstillingsprogrammet i den tid, han har været her. Men nu må vi se fremad og finde en økonomisk bæredygtig model for Kunsthal Charlottenborg, sådan at kunsthallen fastholdes som en væsentlig institution i dansk kunstliv.»

Direktørstilling på Charlottenborg har efterhånden i en årrække været betegnet som uriasposten i dansk kunstliv. Det skyldes især de mange strukturændringer, som stedet har været igennem og at kunsthallen i udgangspunktet altid har været voldsomt underfinansieret i forhold til de mange udstillingskvadratmeter, som stedet råder over. Alligevel er det lidt af en choknyhed for den københavnske kunstscene, at man efter kun to år – med en så kvalificeret og internationalt respekteret person som Jacob Fabricius ved roret – er tilbage til en situation, hvor byens centrale kunsthal atter er uden direktør.

Indtil stillingen besættes er kunsthallens kurator Henriette Bretton-Meyer indsat som konstitueret direktør.

Kunsthal Charlottenborg, København. Foto: Anders Sune Berg.

Kunsthal Charlottenborg, København. Foto: Anders Sune Berg.

  1. Innlegg fra Lisa Rosendahl

    Mycket tråkigt att höra! Konsthallen har mist en väldigt bra person på posten, det blir inte lätt att hitta någon med lika god lokal och internationell kännedom. Synd.

Skriv innlegg
Navn (kun innlegg under fullt navn tillates)*:

E-post (vises ikke)*:

Kommentar*:

Send

Leserinnleggene er en viktig del av Kunstkritikk. Vi er derfor svært glad for at du bidrar til vårt leserforum. Vi ber alle følge vanlige regler for høflighet. Husk at du står ansvarlig for dine egne innlegg. Vi godtar derfor kun innlegg under fullt navn.

Redaksjonen leser ikke innlegg før publisering, men følger debatten fortløpende. Vi forbeholder oss retten til å fjerne innlegg som er usaklige, inneholder personangrep eller som vi av andre grunner finner upassende. Dette skjer uten forhåndsvarsel, og fullstendig etter skjønnsbaserte vurderinger gjort i redaksjonen. I leserinnlegg godtas kun tekst, ingen bilder, video, html-kode el. Lykke til med debatten!