Nyhet 08.05.15

Årets arbejdslegater

Jette Hye Jin Mortensen, Tell it the Way They Tell it. Foto: Andreas Rosforth.

Jette Hye Jin Mortensen, Tell it the Way They Tell it, 2009. Video, 15:00 min. Foto: Andreas Rosforth.

I en pressemeddelelse udsendt idag fra Statens Kunstfond oplyses navnene på årets modtagere af de treårige arbejdslegater, et af de mest eftertragtede stipendier inden for dansk billedkunst. I år har Legatudvalget for Billedkunst under Statens Kunstfond valgt at uddele i alt ti af disse store legater, hvoraf to af dem tildeles kunstnergrupper. De udvalgte er: AVDP, Bank & Rau, Birgitte Ejdrup Kristensen, Gudrun Hasle, Sergej Jensen, Heine Klausen, Jette Hye Jin Mortensen, Mie Mørkeberg, Torben Ribe og Tove Storch.

For hver kunstner har udvalget offentliggjort en kort motivering for tildelingen af stipendiet:

AVPD: ”Det arkitektoniske rum, og den enkeltes opfattelse af det, er to vigtige afsæt for arbejdet. Dertil er der i hvert enkelt værk en delikat brug af systematik, som måske træder i stedet for ”ener-kunstnerens” sjælsudtryk. Fælles for mange af AVPDs værker er i hvert fald, at de spiller med vores perception og rumopfattelse i et billedkunstnerisk sprog, som er så diskret, at det næsten kan overses.”

Bank & Rau: ”I en tid hvor vi omgiver os med højteknologiske produkter, der gemmer deres teknik og funktionalitet bag polererede overflader, arbejder Bank & Rau med elementære tydelige konstruktioner, og i materialer som fx: akrylfarve, aloe vera, beton, brugt tøj, brændte fliser, cementsten, folie, gummistøvler, lecakugler, lermaling, limfarve, masonit, mursten, mælkekasser, nedløbsrør, paller, pap, posca-tusser, presenning, stentøj, stentøjsler, silikatlasur, statister, søm, tekstilfarve. Og værkerne er der, klumpede, skramlede, poetiske, smukke. Som fysiske tegn på at vi er fysiske mennesker i en fysisk verden.”

Birgitte Ejdrup Kristensen: ”Birgitte Ejdrup Kristensen forstår på fineste vis at inddrage lokalbefolkningen i sin research, reflektere deres historie og egne teoretiske overvejelser over i konceptuelle monumenter, et nyt sted, der både udsiger respekten for engagementet i stedet og dets historie, men også omsorgen for dialogen mellem menneskene, der ligger forud.”

Gudrun Hasle: ”Med stort nærvær, autenticitet og humor skaber Gudrun Hasle værker om tilværelsens tabubelagte emner, men også om hverdagens små forskydninger. Hun gør det dybt personligt – med sjælden målrettethed og originalitet – så skarpt og enkelt at selv små stavefejl skudt ind i hverdagsliv.

Sergej Jensen, Untitled, 2014. Mixed material på linned, 86 x 53 cm.

Sergej Jensen, Untitled, 2014. Mixed material på linned, 86 x 53 cm.

Sergej Jensen: ”Sergej Jensen arbejder med maleri i en kombination af diverse materialer, traditionelle som utraditionelle. For eksempel: pigment, bindemiddel, lærred, blindramme, opløsningsmidler, tomme sække, stykker af tekstil, uld, silke, bomuld og pengesedler. I konkrete handlinger, destruerer, reducerer og sammensætter Sergej Jensen de forskellige materialer til maleri. Materialerne og håndteringen af dem danner betydningen i sig selv, og gør maleriet håndgribeligt taktilt.”

Heine Klausen: “Projektet folder sig ud i flere medier. Heine Klausen arbejder med tegningens og collagens narrative todimensionelle rum. Det konkret skulpturelle nærvær har hans interesse. Og også kroppens installering i værket, i det han selv kalder skulptursituationer, er vigtig. For dette åbne, men klare og målrettede arbejde med skulpturens mange facetter, tildeles Heine Klausen et tre-årigt arbejdsstipendium.”

Jette Hye Jin Mortensen: ”Jette Hye Jin Mortensens værker er en meditativ iscenesættelse af relationen mellem den individuelle erfaring og et kollektivt erfaringsrum. Født i Seoul i Korea og adopteret til Danmark har hun specifikt tematiseret adoption som personligt og kollektivt traume, men har også i et nærmest science fiction agtigt perspektiv udvidet feltet til en tematisering af Jeg’et som konstruktion i et rum, der er formet af kultur, historie, genealogi, teknologi, arvemasse, bakteriologi, biokultur. Kunstnerisk formuleres disse erfaringer som rumlige, performative iscenesættelser, hvor videoinstallationer krydses med materielle grundsten.”

Mie Mørkeberg: ”Mie Mørkeberg maler rum. Med fokus på interiører og ophobninger opbygger hun en form for arkitektur på vrangen. Rammerne i denne skildring er aldrig rene og klare, men derimod dækkede og camoufleret. Intentionen er heller ikke at give klare billeder, eller at give noget overordnet perspektiv. Snarere er der i Mørkebergs maleri et særligt rum for det underliggende og det ubestemmelige.”

Torben Ribe, Untitled, 2014.

Torben Ribe, Untitled, 2014.

Torben Ribe: ”Torben Ribe’s malerier/assemblager er ikke smukke i traditionel forstand. Til gengæld har de en enestående poesi og kærlighed til det almindelige, det mislykkede. For sit konsekvente og eksperimenterende arbejde, der hiver maleriet væk fra ufarlig nydelse, tildeles Torben Ribe et treårigt arbejdsstipendium.”

Tove Storch: ”Det er et lavspændt drama, der finder sted i Tove Storchs værker, for eksempel i modstillingen af sart silke og rustent jern, eller i den rytmiske bevægelse over tilsyneladende uendelige varianter af blåt i den lydløse oplæsning af bøger, i en performance, der som visuel koncert alene taler farvens sprog.”

Udvalget har ved denne årlige uddeling behandlet 799 ansøgninger og har valgt at imødekomme 162 i form af enten treårige arbejdsstipendier eller arbejdslegater på beløb mellem 50.000 og 150.000 kr. I alt er der blevet uddelt 17.850.000 kr.

Legatudvalget for Billedkunst består i 2014-2015 af: 
Billedkunstner Morten Stræde (formand), 
kunsthistoriker Birgitte Anderberg, billedkunstner Jesper Fabricius, videokunstner Katja Bjørn og billedkunstner Mette Winckelmann.

Skriv innlegg
Navn (kun innlegg under fullt navn tillates)*:

E-post (vises ikke)*:

Kommentar*:

Send

Leserinnleggene er en viktig del av Kunstkritikk. Vi er derfor svært glad for at du bidrar til vårt leserforum. Vi ber alle følge vanlige regler for høflighet. Husk at du står ansvarlig for dine egne innlegg. Vi godtar derfor kun innlegg under fullt navn.

Redaksjonen leser ikke innlegg før publisering, men følger debatten fortløpende. Vi forbeholder oss retten til å fjerne innlegg som er usaklige, inneholder personangrep eller som vi av andre grunner finner upassende. Dette skjer uten forhåndsvarsel, og fullstendig etter skjønnsbaserte vurderinger gjort i redaksjonen. I leserinnlegg godtas kun tekst, ingen bilder, video, html-kode el. Lykke til med debatten!