This Will Also Change

Sophie Dupont

Overgaden – Institut for samtidskunst, København
26. august - 22. oktober 2017
Mini 02.10.17

Til den store guldmedalje

Sophie Dupont, Marking Breath Panel – Gold, 2015. Fra performance Rio de Janeiro 25. november, 2015, kl.5.59-19.21. Foto: Anders Sune Berg.

I performancekunst er kroppen som regel det primære medie. Det er den også hos Sophie Dupont (f. 1975), som lige nu har sin første store soloudstilling på Overgaden. Her indgår ældre og nye værker, der alle peger tilbage på kroppen mere generelt fysiologisk, men især peger de tilbage på én bestemt krop; kunstnerens egen.

Eksempelvis har Dupont lavet en række geometriske former i jern, som ligger spredt over gulvet og udfordrer fremkommeligheden i passagen mellem udstillingens to hovedrum – en trekant, en firkant og en cirkel, der alle er dimensioneret, så de har samme rumfang som massefylden af Duponts krop.

Et andet eksempel er performanceserien Marking breath, som Dupont indledte tilbage i 2011, og som hun også vil opføre i forbindelse med udstillingen på Overgaden. I al sin enkelhed går den ud på, at hun – fra solopgang til solnedgang – laver en markering i et kontekstbestemt materiale for hver gang, hun ånder ud. I udstillingen indgår blandt andet en zinkplade, fra da hun performede i New York, en kobberplade fra Mexico City og en guldplade fra Rio de Janeiro.

Som medaljer hænger de og vidner om kunstnerens udholdenhed, for det er givetvis hverken nemt eller behageligt at stå eller sidde koncentreret i et halvt døgn. De peger på den kompetente krop, som det gælder for Duponts værker i øvrigt; den stærke krop, der udstår disciplin, den slanke krop med lille massefylde, den meditative krop. Det synes svært at tage alvorligt som nogen særligt vedkommende «undersøgelse af dét at være menneske» i almindelighed, som der lægges op til i udstillingens formidlingsmateriale.

Tydeligt er det, at Dupont arbejder i forlængelse af en performancetradition, anført af eksempelvis Marina Abramovic, hvor kroppen og sindet sættes på prøve til skue for en offentlighed. Men når Abramovic i sine ældre værker bliver interessant, er det der, hvor noget brister, hvor ansigtet skifter udtryk, fordi usikkerheden tager over. Der, hvor det begynder at handle mere om dem, der ser på. Hos Dupont vendes blikket ikke rundt. Der er en umiddelbar invitation til, at man som publikum prøver flere af de udstillede remedier, og samtidig dikterer de med afsæt i Duponts egen performance en vis standard for at involvere sig.

Så er der en anderledes åben og legende gestik over det nye skulpturværk, der har lagt titel til udstillingen, This will also change. En karussel i jern og messing med fem «heste», der repræsenterer arketypiske følelser som glæde, vrede og angst. Den skramler og er karnevalesk i udrykket – og apropos forandring så klæder det Dupont med humor og mindre stringens i sin bevægelse over i det skulpturelle medie.

Sophie Dupont, This Will Also Change, 2017. Installation view, Overgaden, København. Foto: Anders Sune Berg.

Skriv innlegg
Navn (kun innlegg under fullt navn tillates)*:

E-post (vises ikke)*:

Kommentar*:

Send

Leserinnleggene er en viktig del av Kunstkritikk. Vi er derfor svært glad for at du bidrar til vårt leserforum. Vi ber alle følge vanlige regler for høflighet. Husk at du står ansvarlig for dine egne innlegg. Vi godtar derfor kun innlegg under fullt navn.

Redaksjonen leser ikke innlegg før publisering, men følger debatten fortløpende. Vi forbeholder oss retten til å fjerne innlegg som er usaklige, inneholder personangrep eller som vi av andre grunner finner upassende. Dette skjer uten forhåndsvarsel, og fullstendig etter skjønnsbaserte vurderinger gjort i redaksjonen. I leserinnlegg godtas kun tekst, ingen bilder, video, html-kode el. Lykke til med debatten!