Transboundary

Meriç Algün Ringborg

ARoS, Aarhus
2. juli - 11. september 2016
Kritikk 23.08.16

Postkort fra systemet

Meriç Algün Ringborg, Promotion Europe (detail), 2016.

Meriç Algün Ringborg, Promotion Europe (detail), 2016.

I internationale og hjemlige medier har man i det, der føles som evigheder, kunne læse om miraklerne ved det «nye nordiske»: Topplaceringer på lister over verdens lykkeligste folk; cykel– og velfærds-fascination (det sidste mere og mere ubegrundet); nordic noir tv-serier; det nye nordiske køkken med René Redzepi og Claus Meyer med sankekurven helt fremme i felten. Derfor er det også næsten komisk at støde på et udstillingskoncept med navnet Focus/New Nordic. Men haps, sådan hedder det, når Aros – den jyske museumsgigant beliggende i Danmarks andenstørste by, Aarhus – over tre år, i perioden 2015-17, præsenteret en række separatudstillinger med yngre kunstnere fra Norden.

Tidligere udstillinger har vist norske Gardar Eide Einarsson, duoen Nathalie Djurberg & Hans Berg og danske E. B. Itso og den seneste udstilling i serien er Transboundary med en blanding af ældre og helt nye værker af den tyrkisk-svenske kunstner Meriç Algün Ringborg (født 1983).

Ringborg laver politisk kunst i et spektrum mellem blødt og poetisk, som hendes værk på Istanbul Biennalen sidste år, til det mere excel-arks-agtigt stramme – en kombination, der gør sig godt på biennaler og som jeg personligt har et ømt punkt for. Med udgangspunkt i kunstnerens biografi (tyrkisk født og nu bosat i Sverige) omhandler værkerne på Aros emner om identitet, kulturel (re)præsentation og mødet mellem personlige følelser og systemet, som et liv i på tværs af kulturer medfører i en art bureaukrati-æstetik, hvor systemet afspejles i formen.

Meriç Algün Ringborg, The Concise Book of Visa Application Forms hardbound book, inkjet print, 560 pages, 32.5 x 24 x 8.5 cm, 2009.

Meriç Algün Ringborg, The Concise Book of Visa Application Forms, 2009.

Værket Ç (The Unfortunate Letter) fra 2013 er en lille samling rudekuverter fra diverse offentlige instanser, firmaer og myndigheder, der har problemer med at stave kunstnerens navn eller kløjs i den kønnede titulering. Rudekuverten er i sig selv en interessant funktion og et symbol på kontrol og samfundets reguleringer. Det er følsomt og komisk, når systemet fejler og afslører sig selv som bestående af rigtige individer placeret på den anden side af rudekuverten – mennesker, som fejler og vel selv modtager rudekuverter.

Naturligvis handler det her primært om at være fremmed i systemet, at have et navn og et lille fremmed bogstav, «ç», der ikke er genkendeligt for den nationalitet, man pludselig af den ene eller anden grund er indskrevet i. Men det handler lige så meget om mødet mellem det personlige og systemet.

Ligeledes i et Félix González-Torres-babyblåt rum hvor en stak hæfter ligger på en europalle. Hæftet er en parlør, der gennemgår 1,270 ord, som er identiske for svensk og tyrkisk, og som afspilles som oplæsning fra oven som systemets stemme uden krop eller som en kærlighedsduet på svensk og tyrkisk.

Meriç Algün Ringborg,  Ö (The Mutual Letter), 2011.

Meriç Algün Ringborg, Ö (The Mutual Letter), 2011.

I samfundsmæssig og systemisk forstand bevæger Ringborg sig i udstillingens sidste sal et skridt op – samtidigt med at grebet omkring tematikken løsnes en smule og tillader systemets groteskhed at tage over. Her findes et grid af 170 gule sokler i semitransparent plexiglas, hvori readymade souvenirs eller objekter med EU-logo er placeret: En markedsplads af det indre markeds mærkværdige og charmerende produkter af kaffekrus, USB-stik, slips, Ipad-covers, kuglepenne, lommelygter, proptrækkere, termometre, tøjdyr und so weiter.

Ringborg har tømt EU’s gaveskuffe og det nye værk, der har titlen Promotion Europe, er et fascinerende og æstetisk fjollet kartotek af globalt producerede objekter og i denne udstilling et potent og vildt timet politisk tegn: Brexit skete lige før sommeren blev rigtigt sommer og i Erdogans Tyrkiet var der kupforsøg i noget nær forgårs – begge storpolitiske begivenheder med EU-fortegn i en tid, hvor EU stort set har udliciteret grænsekontrollen og krigen i Syrien og mod ISIS til netop Tyrkiet.

Udstillingen Transboundary søger at anskueliggøre, hvordan systemet på én og samme tid er privat og storpolitisk i sit perspektiv – molekylært og astronomisk – samtidigt med at det er komisk i sin stivhed. Værkerne har imidlertid lidt svært ved at trænge ud af den lidt korrekte og stivnede skabelon og selvom strukturerne afsløres som følsomme, tumpede og latterlige, bliver oplevelsen i sig selv aldrig rigtigt grum, helt nærværende eller kynisk isnende. Det mest klare budskab er, at systemet udgøres af dig og mig, og at vi i tiltagende grad overlader mandatet om at forvalte det til fjolser.

Meriç Algün Ringborg, Promotion Code, 2016. Installation af 170 EU reklamegaver, 170 gule plexiglas-pidestaler.

Meriç Algün Ringborg, Promotion Code, 2016. Installation af 170 EU reklamegaver, 170 gule plexiglas-pidestaler.

  1. Innlegg fra Line Rosenvinge

    Hej Mathias, fin tekst om spændende kunstner. Men er du sikker på, at værket med de 170 EU-reklamegaver taler om, at vi har overladt mandatet til fjolser? For mig at se, så er det snarere et udtryk for at nogle folk i Bruxelles, på ynkelig vis, gerne vil sælge projekt Europa. Dét er sådan set meget sympatisk. Desværre kikser midlet til målet. For mig at se, så taler Meriç Algün Ringborgs værk om, at Bruxelles-folkene er kiksede i deres markedsføring, men deraf kan man vel ikke nødvendigvis udlede at de folkevalgte er nogle fjolser. De skulle bare hyre et bedre PR-bureau : )

Skriv innlegg
Navn (kun innlegg under fullt navn tillates)*:

E-post (vises ikke)*:

Kommentar*:

Send

Leserinnleggene er en viktig del av Kunstkritikk. Vi er derfor svært glad for at du bidrar til vårt leserforum. Vi ber alle følge vanlige regler for høflighet. Husk at du står ansvarlig for dine egne innlegg. Vi godtar derfor kun innlegg under fullt navn.

Redaksjonen leser ikke innlegg før publisering, men følger debatten fortløpende. Vi forbeholder oss retten til å fjerne innlegg som er usaklige, inneholder personangrep eller som vi av andre grunner finner upassende. Dette skjer uten forhåndsvarsel, og fullstendig etter skjønnsbaserte vurderinger gjort i redaksjonen. I leserinnlegg godtas kun tekst, ingen bilder, video, html-kode el. Lykke til med debatten!