_ _

Kah Bee Chow

Tranen, Hellerup
25. august - 19. oktober 2017
Mini 29.08.17

Havskildpaddens bekendelser

Kah Bee Chow på Tranen, Hellerup 2017. Foto: David Stjernholm.

I kinesiske oprindelsesmyter siger man, at skildpadden bærer verden på sit skjold. På den malaysiske ø Penang, hvor den nu Malmø-baserede Kah Bee Chow er vokset op, siger man desuden, at øens kontur former en skildpadde, som beskytter byen. Men noget nyt og fremmedartet truer lokalsamfundets kystlinje, hvor nybyggerier skyder op langs stranden,ændrer øens form og udgør en trussel imod skildpaddens tidligere ynglesteder.

Øen og skildpadden er udgangspunkter for Kah Bee Chows første danske soloudstilling, der finder sted på Tranen og hvis titel udgøres af de kinesiske skrifttegn for «havskildpadde». Installationen tager form som et sart, landskab, udfoldet imellem Tranens skarpe ovenlys og det kolde, hvide marmorgulv. Herimellem bor figurer, der er afledte abstraktioner over skildpaddens form og funktion. Bløde, sart pastelfarvede kuber varierer i materiale og højde: Nogle bærer, som skildpadden, opadstræbende glascylindere på ryggen og indkapsler derved det tomme rum over sig, mens andre væsener holder sig tæt til det snehvide gulv. En åben igloform i bøjet stål tilbyder en tvivlsom afskærmning fra det golde islandskab, mens tynde S-formede aluminiumsplader har håndtag, så de kan bruges som skjold imod eventuelle trusler fra omgivelserne.

I en ledsagende prosatekst mediterer Kah Bee Chow over, hvad det vil sige at oversætte fra kinesisk og over skrifttegnets elasticitet. De tidligste kinesiske skrifttegn havde karakter af piktogrammer, men med tiden undergik også skrifttegnet en forandring. Det blev simplificeret og dermed gjort til en abstraktion, der slørede den lige linje imellem skildpaddens kontur og sproget. «We began writing because the world confounded us. The harvest froze, one early morning you left the house and you never came home,» skriver hun.

Kah Bee Chows udstilling er fin, poetisk og nærmest sfærisk let i både materialer og referencer, og måske er det derfor, man med bare et øjebliks distraktion forfalder til at læse den udelukkende ud fra de biografiske forhold, der beskrives i pressemeddelelse og prosatekst. Udstillingen indeholder små hints til biografien, men den fortæller også sin egen lille, semiotiske historie om, hvordan former, tegn og betydninger måske forskydes og forandres, men også kan rejse over lange distancer og på tværs af tider uden at blive hjemløse. Med abstraktionen som interface imellem to verdener balancerer Kah Bee Chow således elegant imellem den personlige fortælling og den almene meditation over, hvordan vi lever og forholder os til en omskiftelig virkelighed. For ligesom skildpadden bærer også mennesket sit eget rum med sig overalt og finder sig til rette i selv de mest fremmedartede egne.

Kah Bee Chow, udstilling på Tranen, 2017. Foto: David Stjernholm.

Skriv innlegg
Navn (kun innlegg under fullt navn tillates)*:

E-post (vises ikke)*:

Kommentar*:

Send

Leserinnleggene er en viktig del av Kunstkritikk. Vi er derfor svært glad for at du bidrar til vårt leserforum. Vi ber alle følge vanlige regler for høflighet. Husk at du står ansvarlig for dine egne innlegg. Vi godtar derfor kun innlegg under fullt navn.

Redaksjonen leser ikke innlegg før publisering, men følger debatten fortløpende. Vi forbeholder oss retten til å fjerne innlegg som er usaklige, inneholder personangrep eller som vi av andre grunner finner upassende. Dette skjer uten forhåndsvarsel, og fullstendig etter skjønnsbaserte vurderinger gjort i redaksjonen. I leserinnlegg godtas kun tekst, ingen bilder, video, html-kode el. Lykke til med debatten!