Sesongstart Artikkel på Engelsk|18.08.15

Høstsonaten Danmark

Yayoi Kusama, Alice in Wonderland Happening, Alice in Wonderland statue, Central Park, New York, 1968.

Yayoi Kusama, Alice in Wonderland, happening i Central Park, New York, 1968.

Der er lagt op til en ganske overvældende start på den københavnske kunstsæson i de kommende uger, hvor hovedbegivenhederne tæller kunstmessen Chart og åbningen af den kuraterede udstilling Trust, der indtager byens kunsthaller og således vil tegne institutionsbilledet langt ind i oktober.

I lighed med Copenhagen Art Festival i 2012 finder Trust sted på Københavns fem kunsthaller (Overgaden, Kunsthal Charlottenborg, Kunstforeningen Gl. Strand, Nikolaj Kunsthal og Den Frie). Angiveligt skal udstillingen ikke opfattes som en forlængelse af denne festival eller tidligere tiders drømme om en københavnsk mega-udstilling. Så efter kvadriennalen U-turn fra 2009, den ikke-kuraterede festival Copenhagen Art Festival i 2012 sætter man i 2015 et nyt format i søen, den kuraterede «fællesudstilling» Trust. Om dette skal ses som udtryk for, at drømmen om en københavnsk biennale er afblæst er ikke til at afkode. Men som udstillingens kurator Sonia Derminence udtalte til Kunstkritikk forleden, så rummer begrebet «trust» også en institutionel kritik: «Ikke stol på de statlige institusjonene og ikke stol på markedet. Et trust er også en sammenslutning av selskaper for å skape monopol, og det er noe slikt de fem kunsthallene i København gjør med festivalen.»

Uanset de bagvedliggende motiver, så klinger «kurateret udstilling» mere appetitlig end «festival», hvilket også afspejles af de 41 navne på den fortrøstningsfulde kunstnerliste, som fortrinsvist tæller midtkarriere-kunstnere; flest danske samt – som følge af den Bruxelles-bosatte kurator – en god håndfuld belgiere.

Allan Nicolaisen, Steffen Jørgensen og Robert Kjær Clausen, Poster til filmen Sirens, 2015.

Allan Nicolaisen, Steffen Jørgensen og Robert Kjær Clausen, Poster til filmen Sirens, 2015.

Sæsonen blev i grunden snigstartet allerede i sidste uge, da galleristerne David Risley og Christian Andersen fejrede flytningen af deres gallerier til samme adresse i Københavns Nordvest-kvarter – et område, der ikke just er kendt for sine kulturtilbud udi samtidskunsten. Men åbningen af kæmpemæssige gallerier med storskala-præsentationer af Ryan Gander hos Risley og Andersens præsentation af gruppen Allan Nicolaisen, Steffen Jørgensen og Robert Kjær Clausen (som viste en film med et for denne gruppe hidtil uset niveau af production) markerede, at Bispevej 29 er det tætteste København endnu er kommet på en lokal version af New Yorks Chelsea-gallerier.

De nævnte gallerier figurerer desuden på den tredie omgang af den nordiske kunstmesse Chart, der atter finder sted i Charlottenborgs indbydende lokaliteter og som i år er vokset til 28 deltagende gallerier, hvoraf de danske fortsat udgør omtrent halvdelen. Et par af det øvrige Nordens mest interessante gallerier, eksempelvis VI VII’s fra Oslo, har også fundet vej til København, hvor den norske performancekunstner Tori Wrånes på åbningsaftenen, ifølge pressemeddelelsen, vil opføre «a vision for the future». Hertil får man lyst til at replicere: «Myten er en tilstand», som er den herligt sværmeriske titel på Alexander Tovborgs udstilling, der også åbner hos Nicolai Wallner denne uge.

Sværmeri er der slet ikke tid til på Møn, godt 2 timer syd for København, hvor Kunsthal 44 ufortrødent fortsætter den linie, som har præget stedet siden det – med kurator og samler René Block i front – åbnede dørene for 7 år siden. De gør et godt arbejde i nr. 44, som slet og ret kører et af landets mest sobre og selvstændige udstillingsprogrammer. Således bliver sidste sommers ambitiøse præsentation af Cildo Meireless i år fulgt op af en soloudstilling med tyrkiske, Berlin-baserede Ayşe Erkman.

Louisianas efterår står i polkaprikkens tegn, når 86-årige Yayoi Kusama gæster Humlebæk. Museet lover blandt andet at vise eksempler på de politiske og psykedeliske happenings fra 1960erne og de tidlige 70’ere. Forhåbentligt kan det tjene til endeligt at overbevise om det banebrydende oeuvre til de, som endnu ikke kan øjne Kusama for bar Louis Vuitton-tasker. Udstillingen er del af en skandinavisk turné og rejser videre til Henie Onstad Kunstsenter, Moderna Museet og Helsinki Art Museum.

I den absolutte blockbusterkategori serverer ARoS i Århus udstillingen Monet – Lost in Translation. Museet har allerede annonceret udvidede åbningstider på grund af «stor forhåndsinteresse» og vil i udstillingsperioden åbne allerede kl.9.00. Udstillingen, som er kurateret i samarbejde med Art Centre Basel, består af omkring 50 værker af de største franske impressionister, hvoraf 20 er signeret Monet.

Man Ray, Hamlet, 1949, olie på lærred. Cleveland Museum of Art. ©Man Ray Trust/ADAGP Paris 2015.

Man Ray, Hamlet, 1949, olie på lærred. Cleveland Museum of Art. © Man Ray Trust/ADAGP Paris 2015.

Langt fra blockbuster-land ligger Randers Kunstmuseum, som i en bemærkelsesværdig udmelding på museets hjemmeside beskriver motivet bag årets decemberudstilling Kvindernes ABC, direkte affødt af sidste års kritik (blandt andet rejst af Akademiraadet) af den absurde mangel af kvindelige kunstnere i de danske museers samlinger: «Af museets vedtægter fremgår det, at museets samling er antologisk opbygget og dækker dansk kunsts udvikling fra 1800 til i dag. Men ud af museets 4279 værker er kun 258 lavet af kvindelige kunstnere, der dermed udgør 6% af det samlede antal værker.» En ærlig, 100% spindoktorfri bekendtgørelse, hvis lige man skal lede længe efter. Eksemplet er hermed videregivet til fri efterfølgelse.

Man kan også følge i hælene på nyuddannede Lea Guldditte Hestelund, som fredag åbner udstilling i det københavnske udstillingssted Tys (sammen med Christine Overvad Hansen, Rani Sasson og Yunrubin). Samme aften vil Hestelund «opføre» fitness-øvelser i Den Kgl. Afstøbningssamling blandt omkringstående atleter, krigere og antikkens øvrige cross-fit’ere i gips. En nyfortolkning af Robert Mapplethorpes fotografi af Lisa Lyon – en af verdens første kvindelige bodybuildere – i indtagende 80er-positur fungerer som pressefoto for aktionen.

Endelig – inden man klatrer op i de ribber, der giver adgang til Gym Bar, den højt placerede kunstnerbar, som John Kørner har fremstillet til Chart i samarbejde med Absolut – så bør man skridte forbi den perle af en Man Ray-udstilling, som Glyptoteket har vist siden starten af sommeren. Her er ordet «eksperimenterende» for en gang skyld ikke en floskel. Pastose oliemalerier af tredimensionelle matematiske figurer, kryptiske skulpturer og verdens smukkeste skakbrikker præsenteres på en baggrund af umbra-, kobolt- og mosgrønne vægge, der spiller eksemplarisk med Glyptotekets samling og øvrige udstillingsarkitektur. Udenfor sæsonen og hors catégorie.

Lisa Lyon, 1983. Foto: Robert Mapplethorpe; Lea Gulditte Hestelund, 2015. Foto: Pia Eikaas.

Lisa Lyon, 1983. Foto: Robert Mapplethorpe; Lea Gulditte Hestelund, 2015. Foto: Pia Eikaas.

Skriv innlegg
Navn (kun innlegg under fullt navn tillates)*:

E-post (vises ikke)*:

Kommentar*:

Send

Leserinnleggene er en viktig del av Kunstkritikk. Vi er derfor svært glad for at du bidrar til vårt leserforum. Vi ber alle følge vanlige regler for høflighet. Husk at du står ansvarlig for dine egne innlegg. Vi godtar derfor kun innlegg under fullt navn.

Redaksjonen leser ikke innlegg før publisering, men følger debatten fortløpende. Vi forbeholder oss retten til å fjerne innlegg som er usaklige, inneholder personangrep eller som vi av andre grunner finner upassende. Dette skjer uten forhåndsvarsel, og fullstendig etter skjønnsbaserte vurderinger gjort i redaksjonen. I leserinnlegg godtas kun tekst, ingen bilder, video, html-kode el. Lykke til med debatten!