Kunstkritikks julekalender – Årets beste 2011

1/12 Peter Amdam
2/12 Claus Carstensen
3/12 Ingvild Krogvig
4/12 Kjetil Røed
5/12 Power Ekroth
6/12 Tommy Olsson
7/12 Diana Baldon
8/12 Geir Haraldseth
9/12 Jacob Lillemose
10/12 Anne Szefer Karlsen
11/12 Ferdinand Ahm Krag
12/12 Pernille Albrethsen
13/12 Karl Holmqvist
14/12 Maria Kjær Themsen
15/12 Frans Josef Petersson
16/12 Marte Eknæs
17/12 Kim West
18/12 Runo Lagomarsino
19/12 Lea Porsager
20/12 Erlend Hammer
21/12 Marianne Torp
22/12
23/12
24/12



Julekalender 12.12.11

12. december – Pernille Albrethsen

Hvilke udstillinger, begivenheder og publikationer var de bedste i 2011? I Kunstkritikks julekalender opsummerer Kunstkritikks egne skribenter og inviterede gæster kunståret 2011. Nummer tolv i rækken er kritiker Pernille Albrethsen, som også er en af Kunstkritikks nordiske redaktører. Hun bor og arbejder i København.

Bedste udstilling

1.   Henrik Olesen, Malmö konsthall. Konceptuelt og spatialt overlegent med en skæv installering, der nærmest delte udstillingen op i to dele på en måde, som for enhver anden ville resultere i en «knækket» udstilling, men som her virkede flabet og produktivt stimulerende. (Billedet: Henrik Olesen, Some Illustrations to the life of Alan Turing (5), 2008.)
       
2.   Derek Jarman – Super8, Julia Stoschek Collection, Düsseldorf. Jeg har aldrig været særlig vild med Jarmans film, men hans Super8-film (fra 1970 frem til hans død i 1994) var både tunge og mytologiske samtidig med at de fremstod spontane og uhøjtidelige. En virtuos sammenblanding af kunst, liv og død, der gav associationer til Jack Smith, Maya Deren og andre af mine personlige helte. (Billedet: Derek Jarman, I’m Ready for my Close Up, 1972. Super8 film overført til DVD, farve, 6 min., film still. Courtesy of James Mackay, London.)
       
3.   Ever Ephemeral: Remembering and Forgetting in the Archive, Signal, Malmö, kurateret af Julie Ault. Med denne gruppeudstilling (som også var del af hendes doktorafhandling) leverede Ault et overbevisende og sjældent forsvar for forskningskunsten som projekt – og arkivudstillingen (!) – med en udstilling, hvor de fleste af bidragene var bundet op på en personlig relation til Ault eller (in)filtreret via Group Material og Felix Gonzalez-Torres, hvorfor man igen må overveje om personlige relationer ikke skaber nogle af de bedste gruppeudstillinger. (Billedet: Tolv vintageure designed af George Nelson, sidst i 1940erner og 1950erne. Samlet af Felix Gonzalez-Torres. Udlånt af Julie Ault, John Connelly, Amada Cruz Harman and Rick G. Harman, Jim Hodges, Roni Horn, Michelle Reyes, Andrea Rosen. Nederst: Danh Vo, Death Sentence I, 2009. Foto: Terje Östling.)

Bedste event

1.   Gelitins performance på ILLUMInations, Den 54. Venedig Biennale. Efter Bice Curigers halvkedelige, renskurrede Arsenale-udstilling på årets biennale var det forfriskende at støde ind i den østrigske gruppe Gelitin – og støjpunkbandet Japanther – som omkring en hjemmebygget glasovn på den yderste spids af Arsenale var igang med en «old school» performance af den dagslange slags med selvmutilerede kroppe, rødglødende glas og småfulde performere som ville have gjort deres Wiener-aktionistiske forfædre stolte. (Billedet: Gelitin, performance på ILLUMInations, den 54. Venedig Biennale, 2011.)
       
2.   Lars Bang Larsen, ph.d. forsvar, Københavns Universitet, 31. oktober. Et forsvar for afhandlingen om psykedelisk æstetik, A History of Irritated Material. Psychedelic Concepts in Neo-Avant-Garde Art, der satte kunsten (Öyvind Fahlström, Gustav Metzger, Henri Michaux etc.) i centrum og med sin stramme, men risikovillige tænkning gav håb til det akademiske kunstfelt. Aldrig har der været så mange kunstnere blandt tilhørerne til et ph.d. forsvar på Københavns Universitet. (Billedet: Lars Bang Larsen, ph.d. forsvar, Københavns Universitet, 31. oktober.  Her med opponent Ina Blom.)
       
3.   Talking Poetry – Dieter Roelstraete & Jason Dodge, Charlottenborg, København, 23. november. Med udgangspunkt i en fælles kærlighed til lyrik førte skribenten og kunstneren en inspirerende freestyle samtale med mange vildtvoksende ekskurser – om døde europæiske lyrikere og levende amerikanske. En «rigtig» samtale af den slags som sjældent ses i kunstlivet, hvilket sikkert skyldes at sammenstillingen ikke var konstrueret til lejligheden. Roelstraete og Dodge fortsatte i virkeligheden en samtale, som de fører ugentligt på en bar i Berlin. (Billedet: Jason Dodge og Dieter Roelstraete.)

Bedste publikation

1.   Danh Vos invitationskort/katalog som ankom med posten i en rød kuvert i fobindelse med hans soloudstilling Hip Hip Hurra, Statens Museum for Kunst, København. Vo droppede museets sædvanlige katalog og udsendte en fabelagtig pop-up lagkage i flødeskumsfarvet papir a la origami møder Claes Oldenburg. (Billedet: Danh Vo, invitationskort til udstillingen Hip Hip Hurra. Still fra video.)
       
2.   Mousse blev for alvor et interessant kunstmagasin i løbet af 2010. Selvom noget kunne tyde på at formkurven er toppet her ved slutningen af året så var de  idiosynkratiske essays (af blandt andre Elena Filipovic, Dieter Roelstraete og Jan Verwoert), de stimulerende artist’s projects og fornemmelsen af stærk redaktionel proces iklædt italiensk design med «crema» noget at det bedste indenfor genren i 2011. (Billedet: Mousse Magazine.)
       
3.   How Do I Make Myself a Body?, Hatje Cantz Verlag. Dokumentationskataloger kan ofte være en lidt kedsommelig affære, men kataloget til Henrik Olesens soloudstillinger på henholdsvis Malmö Konsthall og Museum für Gegenwartskunst, Basel, var tørt på den spændstige Olesen-måde. (Billedet: Katalogets forside.)

 

Skriv innlegg
Navn (kun innlegg under fullt navn tillates)*:

E-post (vises ikke)*:

Kommentar*:

Send

Leserinnleggene er en viktig del av Kunstkritikk. Vi er derfor svært glad for at du bidrar til vårt leserforum. Vi ber alle følge vanlige regler for høflighet. Husk at du står ansvarlig for dine egne innlegg. Vi godtar derfor kun innlegg under fullt navn.

Redaksjonen leser ikke innlegg før publisering, men følger debatten fortløpende. Vi forbeholder oss retten til å fjerne innlegg som er usaklige, inneholder personangrep eller som vi av andre grunner finner upassende. Dette skjer uten forhåndsvarsel, og fullstendig etter skjønnsbaserte vurderinger gjort i redaksjonen. I leserinnlegg godtas kun tekst, ingen bilder, video, html-kode el. Lykke til med debatten!